23948sdkhjf

Kunder fisker de friskeste fødevarer

Danske forbrugere går målrettet efter den længste holdbarhed, når de køber ind, viser en ny forbrugeranalyse fra FDB.
Forbrugerne kigger nøje efter én bestemt oplysning på pakken, når de køber friske fødevarer - datomærkningen. For mange forbrugere er det vigtigt, at der er så lang tid til sidste salgsdato som muligt.

De fleste kunder tager den mest friske mælk, så den mælk, der stadig er frisk, men har kortest tid til sidste salgsdato, hele tiden skubbes bagud.

– Vi står gerne på hovedet i køledisken for at finde det mest friske. Særligt opmærksomme på holdbarheden er vi, når der står mælk på indkøbssedlen, siger Lars Aarup, analysechef i FDB.

Analysen viser, at tre ud af fem altid vælger den mælk, der har den længste holdbarhed. Det samme svarer hver anden om surmælksprodukter og rugbrød, mens mere end to ud af fem altid går efter den længste holdbarhed, når de køber kød og æg.

Ost og marmelade er de to af de syv udvalgte produkter, som færrest altid vælger på baggrund af den længste holdbarhed.
Læs mere om: FDB
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125